Tredje og afgørende bronzekamp

Fanklubben Crazy Tigers arrangerer bustur til Odense, for at støtte tigerne endnu en gang.

Ovenpå et brag af en kamp i Frederiksberg Hallerne, kunne København Håndbold bryde ud i jubel, som vindere af kampen. Med en sejr på 35-27 fik tigerne, sammen med et engageret hjemmepublikum, fremtvunget en tredje kamp om bronzemedaljerne.

Efter kampen delte fanklubben gaver ud til hele holdet, som tak for sæsonen. Både København Håndbold tørklæder og vin blev delt ud, hvilket bragte et stort smil på læben.

Tredje og afgørende bronzekamp spilles på fredag den 24. Maj kl. 19:00 i Odense Idrætshal.

Crazy Tigers arrangerer bustur til Odense.
Vi opfordrer til at så mange som muligt hopper på bussen og tager turen over og støtter op om tigerne. Sammen kan vi give den opbakning, der giver holdet den ekstra energi og kampgejst, der skal til for at tippe kampen til vores fordel.

Læs mere om busturen her:
https://m.facebook.com/events/423806455065162/

Du kan også køre selv og købe billet i sektion H via dette link:
http://ohc.eventii.dk/Tickets/Services/StartUserWithEvent…

Odense har valgt at denne kamp kun koster 50,-, hvilket vi synes, er god stil, så vi sammen kan skabe en unik kulisse om det tredje og altafgørende opgør.

Vi håber på at se så mange af jer som muligt i Odense på fredag.