Bronzen stadig i spil

Med en storsejr på 35-27 over Odense her til aften efter et nederlag i den første kamp om bronzen, skal der nu en tredje og afgørende kamp til at afgøre tredjepladsen i dette års HTH Liga.

Tigrene var pisket til at vinde, hvis der skulle holdes liv i drømmen om en tredje kamp og bronzemedaljerne. Efter 60 minutter stod der 35-27 på tavlen, og der skal et tredje og afgørende opgør til på fredag den 24. maj kl. 19.00 i Odense.

– Jeg er rigtigt glad for at se, at vi er målsøgende i dag. Det bliver afgørende og er en væsentligt forbedring fra sidste kamp. Derudover er jeg rigtig glad for den udstråling, som spillerne kommer med, hvor det er tydeligt, at vi var klar til at slås for at tvinge den tredje kamp på banen, og det lykkedes vi med, siger cheftræner Claus Mogensen, der takkede de fremmødte:
– De, der kom i dag – og trodsede konfirmationer, pokalfinaler og bededagsferie, de gav den formidabel gas, og jeg håber, at de tager med på fredag, når vi skal finde samme energi frem og forhåbentligt give Odense kamp til stregen om bronzen.

Linn Blohm blev kampens bedste spiller med 6 mål på 6 forsøg.

Kampfakta: 35-27 (16-12)
Tilskuertal 717
Målscorere:
7 Jenny Alm
7 Anne Cecilie La Cour
6 Louise Føns
6 Linn Blohm
4 Mai Kragballe
2 Debbie Bont
1 Line Bjørnsen
1 Kelly Dulfer
1 Maria Lykkegaard