To point mere til slutspilskontoen

København Håndbold satte sig tungt på TTH Holstebro fra kampens start og kom foran 8-1, og selv om TTH Holstebro kom bedre med i kampen, blev der aldrig for alvor tvivl om kampens udfald, og tigrene vandt med 31-25.

Cheftræner Claus Mogensen var ikke overraskende tilfreds med kampens udfald og roser især den sidste skanse i målet.
– Det er en rigtig dejlig følelse, at vi kunne hive vores anden sejr i to kampe hjem i dag.  Jeg synes, at vi startede kampen rigtigt godt, og med den flotte start fra bundsen fik vi lynhurtigt kontrol over kampen. Hun diskede op med nogle store redninger, hvilket gav os mulighed for at score mange kontramål, og derefter var vi lidt ujævne, men det var en solid præstation, hvor vi over hele kampen kunne holde et stort tryk mod TTH’s forsvar, forklarer han og ser frem mod den næste store opgave, Odense Håndbold.
– Nu glæder vi os til tirsdag, hvor vi vil have skovlen under Odense, og vi håber, det vil trække en masse mennesker i hallen, der vil bakke os op. Det har vi brug for.

Kampen mod Odense Håndbold spilles tirsdag den 2. april kl. 18.30.

Kampfakta: 31-25 (17-9)
Tilskuertal 752
8 Anne Cecilie La Cour
6 Mai Kragballe
6 Jenny Alm
4 Debbie Bont
3 Linn Blohm
2 Maria Lykkegaard
1 Marie Wall
1 Louise Føns

Næste opgave er allerede på tirsdag hjemme mod Odense Håndbold, og du kan sikre dig billet på ticketmaster.dk