Optakt: Skanderborg Håndbold – København Håndbold

Forud for sæsonens første turneringskamp mod Skanderborg Håndbold, har vi bedt cheftræner Rasmus Overby sætte ord på dagens opgør.

Det er med stor forventning og respekt, at vi drager på udebane for at møde Skanderborg i den første ligakamp i denne sæson. Det bliver et opgør som forventes at være en udfordrende affære med højt tempo, fysisk spil og intense dueller.

Vi har en stor respekt for Skanderborg og er fuldt ud bevidste om deres evne til at spille et aggressivt duelspil og et tempofyldt omstillingsspil mellem felterne. Vi skal være klar til at stå imod deres aggressive spillestil og få kampen afviklet på vores præmisser.

Profilerne Stine Kristensen og Line Berggren er nogle spillere vi har haft ekstra fokus på, frem mod opgøret i dag. I denne sæson besidder vi en stor kvalitet i vores trup med en god blanding af erfarende og unge spillere som er klar til at slås for 2 point i Skanderborg. Ingen skader og stor lyst til at vise tiger logoet frem og sikre to point til hovedstaden.

Publikum kan se frem til en intens og spændende håndboldkamp, hvor begge hold vil give alt for at få en stærk start på sæsonen. Vi opfordrer vores loyale fans til at støtte os med deres brølende opbakning og skabe en elektrisk atmosfære i hallen.

Vi ønsker alle en god kamp!