Nyala Krullaars er ude resten af sæsonen
Vores unge hollænder Nyala Krullars er desværre konstateret ude med korsbåndsskade efter et uheldigt fald i træningen. Hun bliver opereret allerede næste uge og sundhedsstaben står klar til at støtte hende i genoptræningen.
Cheftræner Claus Mogensen udtaler;
– Vi er alle chokerede, og kede af det på Nyalas vegne. I sidste sæson viste hun glimt af sin kunnen og I år havde vi håbet at se et endeligt gennembrud. Nu må vi fokusere på at støtte Nyala og komme godt fra land i Santander cuppen og ligaen.
Nyala udtaler;
– Jeg er super ked af det, men må nu bruge al min energi på at støtte holdet, og komme stærkere tilbage. Heldigvis har jeg en lang kontrakt og klubben støtter mig i, at komme tilbage bedst muligt.