Mogensen: Vi halser efter

Det blev her til aften til et nederlag til Odense på 29-22 i den anden DM-finale, og dermed skal kampen om guldet afgøres på søndag den 27. maj kl. 16.00 i Frederiksberg Hallen.

Cheftræner Claus Mogensen var fattet efter nederlaget til Odense, men ærgerlig over udfaldet.
– Jeg synes egentligt, vi starter rigtigt godt i forhold til både udtryk og spil, men vi er uskarpe på nogle afslutninger, og det, at vi ikke får scoret på vores store muligheder, gjorde, at Odense fik overtag og momentum. Vi kommer godt nok op til dem, men vi halser bagefter hele kampen, så selv om vi egentligt langt hen af vejen er med i kampen, så føler jeg, vi aldrig rigtigt får ordentligt greb om kampen, siger han og forsætter:
– Kontraspillet har i de to kampe været en vigtig faktor. I lørdags slog vi Odense på det. I dag slår de os på det. Vi skal have tilpasset den del af spillet, så vi står stærkest på søndag.

Mere end 200 tigerfans havde taget turen til Odense, og Mogensen var ked af, at de måtte rejse hjem med uforettet sag.
– Vores fans viste i den grad, at selv om vi er en ung klub, så har vi et stærkt fællesskab og sammenhold. De var fantastiske, og det var tydeligt at mærke dem hele kampen. Jeg havde håbet, de ville være bare en lille bid af Frederiksberg Hallen, og det skal jeg love for, at det var – og jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg glæder mig til at få hele Frederiksberg Hallen i ryggen igen på søndag. Det er bare sådan et helt unikt boost.

Kampen spilles søndag den 27. maj kl. 16.00.

Billetsalget starter onsdag den 23. maj kl. 12.00 på ticketmaster.dk.

Kampfakta: 29-22 (13-12)

Tilskuertal: 2376

Målscorere:
6 Mia Rej
4 Kelly Dulfer
3 Debbie Bont
2 Annika Meyer
2 Myrthe Schoenaker
1 Stine Knudsen
1 Mai Kragballe
1 Anne Cecilie La Cour
1 Hanna Blomstrand
1 Jenny Alm