Maria Hjertner opereret efter brud i hånden

Det blev desværre ikke helt det slutspil, som den norske højre back Maria Hjertner havde håbet på.

Maria pådrog sig et mindre brud i venstre hånd kort før de sidste runder af grundspillet og kunne først igen være med på holdkortet ved slutspillets start.
Desværre varede comebacket kun kort, da hun igen blev ramt uheldigt på sin venstre hånd og fik endnu et brud. I sidste uge blev Maria opereret og forventes at være ude de næste par måneder.

– Jeg er rigtig ked af at jeg skulle få et nyt brud i samme hånd, desværre bare et meget værre brud en jeg fik i første omgang. Lægerne er heldigvis meget tilfredse med operationen og det er rigtig betrykkende at vide.
Nu er de fleste smerter fra operationen væk og så kan jeg begynde at glæde mig til at få fjernet de metalpinde som er sat ind for at holde hånden på plads. Så nu ser jeg bare fremad.

Om kun få måneder venter Final4, en finale som Maria havde set frem til at være en del af.

– Jeg håber da fortsat jeg kan være klar til Final4, men det er stadig uvidst. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, med støtte fra ConnectFys og Kasper Danborg, så jeg kan komme hurtigt tilbage. Men det tager et par måneder, så nu må vi se hvor lang tid der kommer til at gå i praksis.

Vi tæller dagene frem til vi igen kan få Maria Hjertner på banen i tigerhulen.