København Håndbold henter to nye spillere

København Håndbold har med øjeblikkelig virkning tilknyttet de to tidligere Randers HK spillere Anne Christine Bossen som er dansk U20 landsholds målvogter, samt stregspilleren Pernille Brandenborg som spiller på det færøske landshold.

Cheftræner Rasmus Overby udtaler;

-”Da der opstod denne unikke mulighed, var det en ”no-brainer” ikke at gribe chancen og forstærke holdet. Begge spillere har kvaliteten til at løfte vores hold allerede nu, men ikke mindst på lang sigt hvor vi tror meget på både Pernille og AC.

Det er dog vigtigt for os, at begge spillere bliver kørt langsomt ind i truppen, så de får de bedste muligheder for at præstere ovenpå et par turbulente uger. ”

Anne Christine Bossen udtaler;

-”København har været noget jeg tidligere har overvejet, og jeg er derfor glad og stolt over at blive en del af København håndbold allerede nu.

For en uge siden fik jeg af vide at Randers HK var gået konkurs, så at kunne stå her en uge senere med en ny kontrakt i København håndbold er ret vildt, og jeg glæder mig bare sindsygt meget til at komme i gang.”

Pernille Brandenborg udtaler;

-”Jeg er rigtig glad og stolt over, at jeg skal spille for København Håndbold, da jeg altid har set klubben som værende spændende og professionel. Ovenpå en turbulent tid i Randers HK, er jeg meget glad for at jeg allerede nu får muligheden for at indtræde i truppen. Jeg synes, klubben har et godt set-up og træningmiljø, og jeg glæder mig til at trække København-trøjen over hovedet, møde alle i og omkring klubben og ikke mindst give den gas på banen.”

Begge spillere tiltræder truppen pr. dags dato efter veloverstået lægetjek.

Husk vi spiller første hjemmekamp efter slutrunden i Kvindeligaen d. 29/11 kl. 18.30 mod Silkeborg Voel-KFUM.

Køb din billet via kbhbold.eventti.dk