København Håndbold fritstiller Celine Lundbye Kristiansen

Celine, der kom til klubben forud for denne sæson, har ønsket at få sin kontrakt ophævet.

Louise Svalastog udtaler;
-”Det er trist når en spiller mistet lysten til håndbolden, og det gør ikke situationen nemmere, når det er en position hvor vi i forvejen har Clara Thomsen skadet. Vi har som klub gjort alt vi kunne for at få Celine til at finde lysten til håndbolden ved at støtte hende bedst muligt, men dette er desværre ikke lykkedes, og vi ønsker derfor alt det bedste til Celine fremadrettet.
Vi går nu på jagt efter forstærkninger til truppen, som vi håber, kan styrke holdet allerede i indeværende sæson, specielt når som også tidligere nævnt at Clara Thomsen er ude nogle måneder endnu.”

Celine Lundbye Kristiansen udtaler;
-“Jeg er desværre kørt træt i det, som det indebærer at være professionel håndboldspiller. Jeg har haft rigtig svært ved at finde motivationen, og derudover er jeg også startet studie, som tager rigtig meget af min tid og energi.
Klubben og Rasmus ikke har vist mig andet end tillid, og givet mig de bedste forudsætninger for at præstere, som jeg er rigtig ked af at jeg ikke har kunne leve op til, da motivationen ikke har været der. Det har derfor været rigtig svært at komme til denne erkendelse, at jeg tager en pause fra håndbolden.
Klubben har virkelig været så søde og støttende igennem det hele, og virkelig været imødekommende overfor mine behov ved bl.a. at give mig en ekstra måneds fri, samt fritaget mig fra træningslejr. Det gør mig derfor rigtig ked af, at jeg på trods af alt det, stadig ikke kan finde motivationen til at fortsætte, og bliver nødt til at tage en pause fra håndbolden.
Jeg ønsker virkelig klubben, holdet og pigerne alt det bedste, og jeg kommer helt sikkert stadig og ser kampe i Frederiksberg hallen!”

Alle i klubben ønsker Celine alt det bedste fremover.