København Håndbold drager på træningslejr i det jyske

Vi har i dag taget turen til det jyske, hvor forberedelserne frem mod sæsonen 2023/24 tager et spadestik dybere.
Spillerne og staben skal dermed bruge de næste 4 dage sammen, hvor truppen skal rystet endnu tættere sammen.

Før afrejsen spurgte vi kort assistenttræner Mikkel Thomassen omkring sæsonens træningslejr.

Ass. Mikkel Thomassen udtaler;
-” Træningslejren skal bruges på at rette yderligere fokus på de håndboldmæssige aspekter, mens teamopbygning og relationer også vil blive vægtet højt.
Håndboldmæssigt skal spillerne både træne med dygtige og fysisk stærke drenge fra Randers HH, samt møde de franske mestre fra Metz på torsdag, som også må siges at være favoritter til EHF final4.
Som del af at lære hinanden bedre at kende, har vi vores dygtige mentaltræner Troels Banggard med på træningslejren. Han vil igangsætte processer som blandt andet omhandler værdier og målsætninger, kollektivt såvel som individuelt.
Der er ingen tvivl om, at træningslejren kommer til at være enorm værdifuld, og bliver et godt afsæt frem mod sæsonstarten, som efterhånden nærmer sig med hastige skridt.
Men der er ingen tvivl om, at vi glæder os meget til at se jer alle i hallen inden længe.”

Obs. træningskampen mod Metz kan livestreames på torsdag kl. 18.30 på Generation Handball.