Halvandet ben i næste runde

København Håndbold fik en sejr på 32-23 i lørdagens kamp over franske Dijon Borugogne, og det resultat var cheftræner Claus Mogensen godt tilfreds med.

– Overordnet set synes jeg, vi med resultatet har halvlandet ben i næste runde, så det er dejligt, og det er et godt udgangspunkt med en sejr på 32-23, fortæller Claus Mogensen, der dog også måtte hive time out kortet et par gange, fordi han ikke var tilfreds med slutningen af første halvleg.
– Vi har et stort udfald de sidste 10-12 minutter af første halvleg, hvor vi er meget ukoncentrerede, og ellers var foran 12-5. Vi laver mange fejl både i forsvar og angreb, og der inviterer vi dem tilbage i kampen.

København Håndbold var således kun foran med en enkelt pind til pausen 14-15, men kom stærkt igen i starten af anden halvleg.
– Det var dejligt at se, at vi var der i anden halvleg, hvor vi igen får stærkt forsvarsspil i gang og er gode i kontraspillet, og igen får sat os på kampen. Jeg er tilfreds med, hvor effektivt vi fik stop på dårligdommene og fik det vendt i den anden halvleg.

Søndag aften går turen hjem mod Danmark, og trænerteamet er allerede begyndt forberedelserne frem mod kampen mod Nykøbing Falster Håndboldklub, som vi møder på onsdag i HTH GO Ligaen.

Der er enkelte siddepladser tilbage til kampen. Køb dem på ticketmaster.dk

Kampfakta: 23-32 (14-15)

Målscorere:
6 Mia Rej
4 Kelly Dulfer
4 Jenny Alm
4 Debbie Bont
3 Annika Meyer
3 Louise Føns
2 Cecilie Vester
2 Rikke Ebbesen
2 Myrthe Schoenaker
1 Hanna Blomstrand
1 Line Bjørnsen

/JMT