Champions League-billetterne er i salg

København Håndbold har åbnet salget til de tre Champions League-opgør i Brøndby Hallen i oktober og november.

Når København Håndbold den 6. oktober kl. 13.45 tager fat på klubbens første Champions League-eventyr, bliver det med Brøndby Hallen som hjemmebane. Vil du være sikker på at få en billet til de tre opgør, så kan du allerede nu slå kløerne i dine billetter på ticketmaster.dk. 

Er du en af de trofaste, der vil være sikker på at komme til alle tre kampe og gerne have samme plads til dem alle, så kan du opnå rabat, når du køber alle tre kampe på samme tid:
Køb alle tre kampe her: https://www.ticketmaster.dk

Kampene spilles:

Lørdag den 6. oktober kl. 13.45 mod Brest

Lørdag den 20. oktober kl. 13.45 mod Rostov

Søndag den 18. november kl. 13.45 mod Sävehof

 

Er du sæsonkortholder, bør du have modtaget et link på mail, hvor du kan vælge dine pladser. Har du ikke modtaget denne mail, så send os gerne en mail på kontakt@kbhbold.dk.

Er du samarbejdspartner, så har du også modtaget en mail med information. Har du ikke modtaget denne mail, så send gerne en mail til CP@KBHBold.dk.