Arbejdssejr i Ringkøbing

København Håndbold var på en hård opgave ude mod Ringkøbing Håndbold, der bed fra sig i store dele af kampen, men tigrene trak fra til sidst.

Ringkøbing Håndbold var foran, da de to hold gik ind til pause, og cheftræner Mogensen var ikke tilfreds.
– Vi havde svært ved at spille os til store muligheder i første halvleg. Vores angrebsspil sad ikke lige i skabet, og så synes jeg, at vi brændte lidt for mange store chancer, hvilket vi talte om, og jeg synes, at vi fik hævet skarpheden og kvaliteten i anden halvleg, forklarer han og forsætter:
– Jeg er meget glad for de to point. Ringkøbing gjorde det rigtigt svært for os i dag. De sørgede for, at vi hele tiden var på bagkant, men jeg er tilfreds med den måde, vi spiller kampens afslutning på. Der magtede vi at hæve niveauet og var kyniske, da momentet opstod, siger han og slutter:
– Morten og de få rå, der havde taget turen til det vestjyske og bakkede os op, dem skylder vi en varm tak. Det er stærkt at tage sådan en lang tur og så give den gas på lægterne.

Næste opgave for København Håndbold er på lørdag i Brøndby Hallen, når det russiske storhold Rostov-Don kommer på besøg i Women’s EHF Champions League. Køb din billet på ticketmaster.dk 

Kampfakta: 22-25 (9-10)
Tilskuertal: 334
Målscorere:
7 Linn Blohm
6 Anne Cecilie La Cour
5 Louise Føns
2 Larissa Nusser
2 Debbie Bont
1 Mai Kragballe
1 Jenny Alm
1 Hanna Blomstrand

/JMT