4:4 “Det var overvældende at få chancen”

Clara Skøtt er med sine 18 år truppen yngste spiller. Med en håndboldopdragelse i moderklubben FIF Håndbold vidste trænerteamet præcis, hvad Clara er lavet af. Den unge højrefløj er et stort talent og har siden sin debut i starten af 2021 vist sit værd til både træning og kampe. Der venter en lovende fremtid for Clara Skøtt, der heldigvis skal fortsætte sin udvikling i København Håndbod i de kommende sæsoner.

København Håndbold; 

-“Clara, du blev en fast del af truppen efter Anne Tolstrups alvorlige knæskade i den forgangene sæson. En skade som du selv kender alt for godt, da du selv har kæmpet dig tilbage fra samme skadefør du fik debut hos os. Hvordan var det at komme tilbage på banen efter lang tids genoptræning?”

Clara Skøtt; 
-“Efter 1,5 års genoptræning med masser af op- og nedture, var det helt surrealistisk endelig at kunne spille håndbold igen. At mine første håndbold minutter skulle blive i København Håndbold var helt overvældende og ubeskriveligt og jeg er så glad for at jeg har fået chancen for at vise hvad jeg kan på trods af et langt skadesforløb.”

København Håndbold;
-“Hvordan har det været at danne makkerpar med Andrea?”

Clara Skøtt;
-“Jeg synes at vores makkerpar har været helt perfekt. Andrea har taget rigtig godt imod mig, og jeg har tydeligt kunne mærke en fordel i, at hun også blev en del af  København Håndbold i en tidlig alder. Hun har videregivet nogle af hendes erfaringer, råd og værktøjer, til hvordan jeg kan udvikle mig som ligaspiller og det har helt klart gjort det lettere for mig.”

København Håndbold;
-“Du har lige været afsted med U19 landsholdet, hvor har I har spillet flere flotte kampe. Hvad har du taget med dig fra samlingerne og tænker du det er noget du kan bruge her i klubben i den kommende sæson?”

Clara Skøtt;
-“Jeg har taget en masse fokuspunkter med hjem som jeg vil forsøge at arbejde på i løbet af træningerne herhjemme i klubben, og derudover også forsøge at inddrage nogle af disse af i kampsituationer i den kommende sæson. Det er fedt at være med i landsholdstruppen og være afsted på ture med dem. Det giver bare mere erfaring.”

København Håndbold; 
-“Nu har du skrevet en flot kontrakt med København Håndbold. Hvad ser du allermest frem til i den kommende sæson? Og hvad vil du sige til vores mange fans og partnere, at de skal glæde sig til når den nye sæson går i gang igen?”

Clara Skøtt;
-“I den kommende sæson glæder jeg mig rigtig meget til at være med fra start og til at vinde en masse fede kampe sammen med resten af holdet. Yderligere håber jeg også på, at jeg igennem sæsonen kan udvikle mig individuelt og bidrage til, at vi som hold opnår gode resultater hele vejen. Vores fans og partnere skal glæde sig til en sæson med massere af kampgejst, fight og sammenhold. Det bliver skønt at få dem alle tilbage i hallen igen.”