Anne Tolstrup: Et tilbud jeg ikke kunne sige nej til
6 København spillere er lige nu samlet med deres respektive landshold.
I mellemtiden træner resten af teamet videre herhjemme på Frederiksberg og intensiteten er skruet helt op.En af de tilbageværende spillere er Anne Tolstrup, der skiftede til København Håndbold kort før sæsonstart. Vi fik en lille snak med Anne efter torsdagens træning i Hafnia Hallen.
I mellemtiden træner resten af teamet videre herhjemme på Frederiksberg og intensiteten er skruet helt op.En af de tilbageværende spillere er Anne Tolstrup, der skiftede til København Håndbold kort før sæsonstart. Vi fik en lille snak med Anne efter torsdagens træning i Hafnia Hallen.
– Den har været hård men god. Det har været dejligt at komme i gang med at spille håndbold igen, det har jeg virkelig savnet. Fedt at komme til et nyt sted, hvor der fra både nye medspillere og trænere kommer nye inputs, hvilket får mig til at udvikle mig yderligere. Det har også været hårdt, idet jeg har villet og stadig vil vise mig frem på bedst muligt vis både på og udenfor banen, hvilket har taget en del kræfter. Men pigerne og alle har taget super godt imod mig, og jeg føler mig mere og mere tilpas for hver dag.
Da Anne Tolstrup i sin tid skrev under på kontrakten med København Håndbold, var planen at fortsætte en sæson i Ajax København.
– Jeg har været mere end glad for at være i Ajax, og klubben samt pigerne vil altid betyde noget specielt for mig. Jeg havde også glædet mig til endnu en sæson på Vesterbro. Men jeg kunne også mærke, at jeg var klar til at udfordre mig selv lidt ekstra, og evt. prøve noget nyt, hvis alt føltes rigtigt. Idet chancen hos København Håndbold pludselig bød sig, og Ajax havde forståelse, kunne jeg ikke sige nej. Og jeg er super glad for, jeg turde tage det skridt, selvom det altid er svært at bytte noget godt og sikkert ud med noget mere ukendt.
Anne Tolstrup danner makkerpar på højre fløj med landsholdsaktuelle Andrea Hansen og de to har allerede bygget et godt fundament for det fremtidige samarbejde.
– Vi har det super godt og sjovt sammen, hvilket jeg ser som en kæmpe fordel, når vi skal samarbejde og hjælpe hinanden, som vi skal. Derudover har vi også forskellige styrker, hvilket jeg tænker, er en kæmpe fordel på banen.
Når Anne ikke bruger timer i Fitness Yoga Club eller i hallen, er hun en travl og ambitiøs pige.
– Jeg læser en bachelor i Teknoantropologi ude på Aalborg Universitet CPH i Sydhavnen, hvilket tager en del af den tid, jeg ikke bruger på håndbold. Derudover er jeg vild med at udforske København og alle dens muligheder, samt både lave og spise en masse lækker mad med gode veninder. Og så er jeg jo fra Aarhus, så når der er tid til det, nyder jeg også at komme hjem, og besøge, og slappe af med min familie.
Hos København Håndbold er begejstringen over Annes første måneder stor og klubben glæder sig til at følge med i hendes udvikling som sæsonen skrider frem.
Anne Tolstrup Petersen præsenteres af ConnectFys på Peter Bangs Vej.