Visions Graphic ny partner i København Håndbold

Visions Graphic er ny partner i København Håndbold og bliver samtidig profilpartner for vores holdleder Betina Worm. Det er glædeligt at kunne tilknytte endnu en ny partner, som vil være at finde til VIP arrangementerne i hallen, samt eksponeret på venstre skulder af holdleder Betina Worm.

Visions Graphic har siden 2009 hjulpet en bred række kunder med produktion af print på diverse materialer så som pap og metal displays, skilte, banner, kataloger, foldere, flyer og hæfter med mere. Butiksudsmykning og unikke opsætninger til messer og udstillinger.
Kort fortalt, så kan Visions Graphic hjælpe jer med alt hvad der kan printes på.

Salg- og eventmanager Nikolai Nitzsch Vilsbøll udtaler omkring partnerskabet;

-“Vi oplever en stor opbakning fra baglandet og folk der rigtig gerne vil klubben, og det er derfor meget glædeligt at kunne annoncere endnu en ny sponsor i klubben. Samtidig er det glædeligt, at alle omkring holdet bliver set og krediteret, og vores holdleder Betina nu har sin helt egen profilpartner. Vi glæder os til at have Visions Graphic med resten af sæsonen, og se dem på tribunerne sammen med jer. Der skal lyde et stort velkommen til”

Direktør Michael Egvang udtaler;

-”Vi er meget glade for at blive en del af København Håndbold. Vi elsker håndbold så det var en meget naturlig del for os at blive partner. Vi ser meget frem til samarbejdet. Et fantastisk hold med super fans.”

Byd Visions Graphic K/S velkommen i klubben.