VI ER I SANTANDER FINAL4

København Håndbold er med, når der den 29.-30. december spilles Santander Final4 efter en sejr på 23-27 her til aften i Nykøbing.

Cheftræner Claus Mogensen var tilbage på bænken, og han kunne se et hårdt fightende København-hold slås for en plads ved Final4 i december, og det lykkedes at hive en sejr hjem.
– Det er bare en fantastisk følelse at få kvalifikationen til Santander Final4 i hus. Jeg synes, vi spillede en rigtig god defensiv kamp, hvor Milling også står rigtig flot. Vi spiller langt hen ad vejen en god gang angrebsbold, men går lidt i stå ved 24-18. Der havde vi muligheden for at lukke kampen, og jeg synes, det var lidt unødvendigt, de kom op på -2, men heldigvis holdte vi hovedet koldt, siger han og sender en ekstra tak til det trofaste sorte hjørne i hallen.
– Jeg vil også gerne takke vores fans og samarbejdspartnere for opbakning. De var noget i undertal, men vi kunne hele tiden mærke, de var der. Jeg håber, at vi ser dem igen på fredag, når vi gerne sammen med dem vil tage en sejr over Horsens inden landsholdspausen, slutter han.

Køb billet til fredagens dobbeltarrangement med FIF. Læs mere på ticketmaster.dk

Kampfakta: 23-27 (13-15)
Tilskuertal: 754
Målscorere:
8 Debbie Bont
5 Mia Rej
4 Larissa Nusser
3 Linn Blohm
2 Olivia Mellegård
2 Aimée Von Pereira
1 Marie Wall
1 Nyala Krullaars
1 Maria Hjertner

Debbie Bont blev efter kampen kåret til kampens bedste spiller og fik overrakt pokalen af Santander Consumer Bank Danmarks direktør Bo Jakobsen.
Debbie Bont præsenteres af Kjærs Entrepriseplus.

Hvor Santander Final 4 skal afvikles, bliver først fastlagt senere på måneden, men det er sikkert, at det bliver blandt en af de fire finalister. København Håndbold og Odense Håndbold er med i puljen til Santander Final4, mens de sidste to deltagere findes torsdag aften blandt Herning Ikast Håndbold, Team Esbjerg, Aarhus United og TTH Holstebro.