To vigtige point med hjem fra Viborg

København Håndbold spillede 45 flotte minutters håndbold og fightede så med smeltende is i maverne en sejr hjem over Viborg HK på 33-31.

En komfortabel føring på 8 mål efter 38 minutter svandt ind mod kampens slutning, men i slutminutterne formåede København Håndbold at snøre sækken og tage de to point med hjem til København, hvilket ikke overraskende var til glæde for cheftræner Claus Mogensen:
– Det var bare en virkelig dejlig sejr. Jeg synes, det meste af kampen var virkelig god håndbold fra begge holds side, hvor begge forsvar blev sat hårdt under pres, siger han og forsætter:
– Jeg synes, at vi angrebsmæssigt spillede fremragende i 45 minutter, men kom til at brænde lidt store chancer i den sidste del af kampen, samtidig med at vi gik lidt for meget ned i tempo, siger han og slutter:
– Jeg er dog rigtig glad for, at vi formåede at holde hovedet koldt og lukke kampen til sidst. De to point var vigtige at få med hjem.

København Håndbold holder med sejren fast i 4. pladsen. Se stillingen i HTH Ligaen her.

Kampfakta: 31-33 (17-21)
Tilskuertal: 1277
Målscorere:
6 Kelly Dulfer
6 Hanna Blomstrand
5 Jenny Alm
4 Louise Føns
4 Linn Blohm
4 Mai Kragballe
2 Maria Lykkegaard
1 Debbie Bont
1 Anne Cecilie La Cour

Næste opgave for København Håndbold er på mandag, når Brøndby Hallen danner hjemmebane i Champions League-opgøret mod Odense Håndbold kl. 19.00.
Køb din billet nu på Ticketmaster.dk