Tigrene tildelt wildcard
København Håndbold træder ind i EHF Cuppens anden runde, der spilles i oktober, men tigrene træder ind uden seedning, og derfor kan der vente nogle meget stærke modstandere allerede i anden runde.
Cheftræner Claus Mogensen siger:
– Vi er virkelig glade for, at vi er kommet med i EHF Cuppen. Det giver lidt ekstra krydderi på hverdagen at have det at se frem til også. Vi går ind i anden runde, hvor der venter alt fra overkommelige modstandere til nogle meget svære, så jeg glæder mig til at se, hvad der kommer op af hatten, siger han og forsætter:
– Jeg er godt tilfreds med, at vi springer første runde over, så vi får lidt længere tid til at spille holdet sammen, før vi begynder på den europæiske turnering.
Playmaker Mia Rej, der stadig genoptræner for at blive klar til den nye sæson, ser også frem til et nyt europæisk eventyr, men også hun håber på en god lodtrækning.
– Først og fremmest er det dejligt, at vi er blevet tildelt et wildcard. Det er altid noget specielt at komme ud i Europa og prøve sig af som hold og spiller, samtidig med at det giver nogle unikke oplevelser sammen som hold, når det er sagt, så ser det ud til at blive en svær lodtrækning, hvor vi kan rende ind i nogle svære modstandere allerede i de første kampe. Vi skal virkelig være skarpe og lidt heldige, hvis vores eventyr skal vare længere end en enkelt runde, smiler hun.
Herunder kan du se, hvilke hold København Håndbold kan møde. Det er de hold, der er listet over København Håndbold i Qualification Round 2. Der trækkes lod den 16. juli i Wien.
Billedet driller en smule, så klik på det og kom til EHF’s hjemmeside og se mere. Eller klik her.