Svalastog: Jeg har elsket hvert minut

– Det er et sørgmodigt farvel til mine 32 år som håndboldspiller. Og det havde det været, uanset om det var med en skade eller ej, men jeg er ked af at stoppe på den her måde, siger Louise Svalastog, der i 2017 i otte måneder kæmpede sig tilbage fra en hovedskade.
– Det har været så vigtigt for mig at komme tilbage efter den hovedskade og overvinde den frygt. Håndbold er så stor en del af mig, og jeg følte det faktisk som helbredende at være på banen. Jeg er lykkelig for, at jeg kom tilbage, for det har været med til at få mig tilbage til et godt liv og gøre mig til Louise igen, forklarer hun.

De 32 år med en håndbold i hænderne har lært den tidligere landsholdsspiller meget om livet og givet sejre såvel som nederlag.
– Jeg synes, jeg har haft den fedeste karriere, og jeg har elsket hvert et minut af den her lange karriere, der har budt mig meget på godt og ondt. Den har lært mig mange ting, som menneske og som håndboldspiller. Alt fra ledelse, samarbejde, rummelighed og om menneskers ageren generelt. Håndbold har givet mig et fundament, og det har lært mig at rejse mig og fighte videre, uanset hvor mange knubs, jeg har fået på min vej, forklarer hun og erkender, at hun ikke helt er klar til at lægge harpiks, håndboldsko og de mange timer i hallen på hylden.
– Jeg er stadig lige så glad for at lege med en bold, som jeg var for 20 og 30 år siden. Jeg elsker det. Og jeg elsker at vinde kampe – mere end noget andet, men det gælder også til træning.  Alt der kan vindes går jeg efter at vinde, smiler hun og forsætter:
– Jeg tror på, at det er en drivkraft til at udvikle sig, også når man kommer lidt op i alderen.

Svalastog har vundet guld med FCM og deltaget i Champions League Final4, som hun fortæller, var et af højdepunkterne i karrieren. Et andet var mesterskabet i 2011 i Brasilien, hvor landsholdet havde et stærkt sammenhold. Det blev til 75 landskampe, og hun blev den anden spiller i København Håndbolds historie til at runde 100 kampe for klubben, og de sidste fire år med tigeren på brystet har haft en helt speciel betydning.
– Finaleserien sidste år er et højdepunkt for mig. Fra jeg kom til og så til nu, der er sket rigtigt meget. Det var et kæmpe nederlag, at vi ikke tog guldet sidste år, men det tager ikke noget fra den vilde oplevelse, det var, at vi kæmpede os dertil. Det var helt unikt, erindrer hun og ærgrer sig over, at hun i dag må se med fra tribunen, men holdkammeraterne får at mærke, at hun er der.
– For nogen er det første gang, de står i en finale, og jeg vil forsøge at bidrage med opmuntring, støtte, et klap i måsen eller en krammer. Afhængigt af, hvad den enkelte har brug for, og så skal jeg råbe min lunger tomme bag bænken og bakke op. Jeg vil vinde, og det vil jeg også, selv om jeg ikke er på banen, slutter hun.

For Svalastog er det blevet til et dansk mesterskab, fire sølvmedaljer og tre bronze, samt EHF Cup sølv og en flot fjerdeplads ved CL Final4 med FCM Håndbold. Derudover har hun en pokaltriumf med guld, og tre sølv, samt et ungdoms-OL-guld i 1999.