SUPER CUP: Billetterne er til salg
Den 26. august møder vores danske mestre Santander Cup-vinderne i Orangeriet i Super Cuppen, der for alvor sparker sæsonen i gang.
De danske mestre København Håndbold møder Santander Cup-vinderne Team Esbjerg den 26. august i Orangeriet, og efterfølgende møder herrernes Santander Cup-vindere TTH Holstebro de danske mestre fra Skjern Håndbold.
– Super Cuppen er sådan en kickstart til den nye sæson, hvor vi får den første af to armlægninger med Team Esbjerg på få dage, så det bliver en god styrkeprøve og sikkert også en taktisk affære, hvis jeg kender de to trænere ret, siger adm. direktør Janni Møller Thomsen.
Der er lagt op til en håndboldfest, og vi håber på vanlig stærk opbakning i Skanderborg.
Køb allerede nu billet til sektionen for tigerfans ved at klikke her.