Storsejr i anden kamp ved Naturens Rige Cup

I første halvleg fik tigrene skabt et komfortabelt forspring til Buxtehuder SV på 10-21 og i anden halvleg forsatte de gode takter.

Cheftræner Claus Mogensen så lovende takter i dagens storsejr over Buxtehuder SV på hele 24-43, men der er også stadig plads til forbedringer.
– Jeg synes, vi spillede en god kamp, hvor vi fik bekræftet, at vi også i denne sæson får en farlig kontrafase. Forsvaret var i perioder rigtigt godt, men der er også perioder, hvor vi bliver for sløsede, så vi skal stadig arbejde med koncentrationen, forklarer han og forsætter:
– Vi har stadig et stykke arbejde foran os med at skabe relationer i det etablerede angrebsspil, hvor der er mange nye i bagkæden, men det var en fin indsats i dag, siger Claus Mogensen.

Mia Rej gjorde også comeback og fik spilletid i træningskampen. Mogensen glæder sig over at have playmakeren tilbage.
– Det gik rigtigt godt med Rej. Det var som at se den gamle Rej på banen, så det var bare fedt at se, siger han og slutter:
– Nu er der tid til lidt afslapning, og så vender der en stor opgave i morgen, hvor de danske mestre fra Team Esbjerg venter kl. 15.00.

Se highlights i vores Instagram-story, som Hanna og Amalie står bag ved at klikke her. @KBHBolddk 

Kampfakta: 24-43 (10-21)
Målscorere:
8 Maria Lykkegaard
8 Louise Føns
6 Maria Hjertner
5 Marie Wall
4 Aimee Von Pereira
4 Mia Rej
4 Larissa Nusser
2 Paulina Uscinowicz
1 Linn Blohm
1 Johanna Bundsen

 

Husk billetsalget til de første turneringskampe er skudt i gang på Ticketmaster.dk – klik her.