Solid sejr over United
København Håndbold kom godt fra start i kampen mod Aarhus United med en føring på hele 3-11, og hvor Emily Sando i første halvleg var en solid sidste skanse for tigrene, men mod halvlegens slutning fik Aarhus United bedre fat, og første halvleg sluttede 13-16.
Men tigrene startede anden halvleg på samme måde som første og trak fra til 13-21 – godt hjulpet af Amalie Milling, der startede med flere gode redninger, samt et velfungerende forsvar, der fremprovokerede fejl fra hjemmeholdet.
– Jeg må virkelig rose pigerne for en utrolig fokuseret og disciplineret start på kampen. Jeg er meget glad og tilfreds med, at vi tog tempo og intensitet fra Champions League ind i kampen, og satte os på kampen fra start. Aarhus kom rigtig godt tilbage i slutningen af første halvleg, hvor de virkelig fik sat vores forsvar under pres. Fra starten af anden halvleg skal spillerne igen have ros for at steppe op, og tage initiativet i forsvarsspillet. Det gjorde det muligt at afgøre kampen, fortæller cheftræner Claus Mogensen og fortsætter:
– Og så må vi også tage hatten af for de mennesker, der tog turen til Aarhus for at støtte os. Især Morten Flamsted, der ene mand var ligeværdig med Aarhus 6 trommeslagere.
København Håndbold nød igen her til aften godt af en lille – men verbalt stærk flot fans, der bakkede stærkt op.
Næste opgave er allerede på lørdag i Frankrig, når Brest-Bretagne er modstanderen i Champions League. En kamp, du kan se på TV3Sport1 og Viaplay.
Kampfakta: 20-28 (13-16)
Målscorere:
6 Kelly Dulfer
5 Debbie Bont
4 Mai Kragballe
4 Anne Cecilie La Cour
4 Jenny Alm
2 Maria Lykkegaard
1 Louise Føns
1 Thea Mørk
1 Andrea Hansen
Målvogter:
Sando 9/22 – 41 %
Milling 9/15 – 56 %