Sløret for fremtidens København Håndbold er løftet

På mandagens pressemøde fortalte København Håndbold om ambitioner, strategier, udfordringer og ikke mindst hvem der skal være med til at føre planerne ud i livet.

”København Håndbold vil også i fremtiden være et tophold i dansk håndbold og har stadig ambitioner om at være med i det bedste selskab i Europa.”

Det slog klubejer Kim Mikkelsen fast som noget af det første på dagens pressemøde, da han fik ordet, hvor han uddybede med en redegørelse af, at situationen i europæisk håndbold har ændret sig siden 2016, da København Håndbold offentliggjorde den seneste sportslige strategi, der havde til formål at sende klubben i Champions League Final 4 senest i sæsonen 2020/2021. Danmark har ikke længere to sikre pladser i Champions League, og dertil er der kommet flere hold i ind- og udland, der har oprustet markant.

”Vi er stolte af vores første sæson som debutanter i Champions League, hvor vi med et mulehår mistede pladsen i kvartfinalerne. Champions League var en stor oplevelse, og vi vil gerne være med i det gode selskab igen. Jeg har sammen med bestyrelsen truffet det ansvarlige valg, at vi skal justere vores strategi for de kommende år.”

2023-strategi for København Håndbold:
Damehåndboldligaen – HTH Ligaen: Top 4
Santander Cup – Final4 deltagere
Spille med i de europæiske turneringer hver sæson. Fra 2020/2021 Champions League eller Europa League.
København Håndbold ønsker forsat i tæt samarbejde med moderklubben FIF at udvikle det, der bliver U15, U17 og U19 den kommende sæson.

Udvikle den kommercielle del af forretningen yderligere med henblik på kraftig reduktion af klubbens mangeårige underskud og afhængighed af ejerindskud.

Som en del af den kommercielle udvikling er det en stor glæde at præsentere følgende – nye som eksisterende samarbejdspartnere, der også i den kommende sæson vil bakke synligt op om København Håndbold:
Strategic Investments A/S
Salming Danmark
Advokatfirmaet Nygaard
Photocat
GF Forsikring
LendMe
Skagen Harbour Hotel
Hjemmehjælpen A/S
På årsdagen for vores første danske mesterskab og guldmedaljer glæder det os at præsentere det hold, der skal være med til at løfte arven og jagte mere metal og europæisk succes til København Håndbold. Af nye spillere til truppen 2019/2020 kan vi præsentere:
– Olivia Mellegård
– Maria Hjertner
– Paulina Uscinowicz
– Aimee Von Pereira
– Nyala Krullaars
– Louise Føns

Dermed er truppen komplet med 18 spillere, samt tilknytning af flere af vores egne talenter fra FIF, der forsat vil træne med hos os i håb om, at flere kan taget springet som Andrea Hansen på fornem vis har gjort.

Se yderligere information om spillerne herunder i faktaboksen.
Olivia Mellegård – nummer 8
Venstre fløj
Svensk A-landsholdsspiller
Kommer med et svensk mesterskab i bagagen fra Sävehof.
Født: 17.06.1996

Maria Hjertner – nummer 10
Højre Back
Norsk Rekrutlag
Kommer med fine sejre efter en trist afslutning med Larvik HK.
Født: 03.07.1996

Paulina Uscinowicz – nummer 78
Venstre back
Polske U-landshold, samt bruttotrup A-landsholdet
Kommer fra Kram Start Elblag.
Født: 16.10.1999

Aimee Von Pereira – nummer 49
Venstre back
Tyske U-landshold
Kommer fra Bayern 04 Leverkusen
Født: 16.02.2000

Nyala Krullaars – nummer 7
Venstre back
Hollandske U-landshold
Kommer fra vores venskabsklub Dalfsen
Født 25.09.2001

Louise Føns – nummer 3 og 170 kampe for København Håndbold.
Hun behøver ingen yderligere præsentation.
Louise skal bidrage med sin rutine og hjælpe det unge hold på og udenfor banen.