Sidste chance for at se tigrene i aktion før sæsonstart
På fredag spiller København Håndbold deres sidste træningskamp i Frederiksberg Hallen i opstartssæsonen, inden turen i næste uge går til Ringkøbing-Skjern EliteCup.
Inden turen går vestpå, kommer svenske H65 Höör på besøg i Frederiksberg Hallerne på fredag, hvor det vil være muligt at se næsten alle tigrene i aktion, når dommerparret blæser til kampstart kl. 17:30.
Cheftræner Claus Mogensen håber på at intensiteten er høj på fredag.
-I denne uge har vi trænet med rigtig høj intensitet, hvor vi ligeså har haft en energifyldt samtræning med U16-drengene. Denne høje intensitet fra træningsbanen skal vi på fredag have overført til kampen mod Höör, fortælller Claus Mogensen og fortsætter.
– Vi nærmer os formen, hvor vi er på rette vej frem mod sæsonstarten. Udover den høje intensitet på fredag, skal vi ligeledes have fokus på aftalerne og samspillet på holdet, slutter Claus Mogensen.
Det vil også være første mulighed for at se den nye assistenttræner, Christian Køhler i aktion. Kampen spilles i Frederiksberg Hallernes hal 1, og der er gratis adgang til kampen.