Santander på banen til Slaget om København
Cheftræner Claus Mogensen ser frem til at komme i kamp igen og drage fordel af den gode energi, weekendens sejr over Metzingen har spredt.
– Vi glæder os selvfølgelig til at møde Ajax, for der er altid noget specielt over lokalopgør. Vi fokuserer på at fastholde det niveau, vi har spillet på i de seneste to kampe mod Randers og Metzingen. De indeholdte stort set alle de ingredienser, vi gerne vil være dygtige til. Stærk defensiv med stor arbejdsiver og disciplin, intensivt kontraspil og tempofyldt angrebsspil. Det vil vi bygge videre på, og kan vi få det til at fungere, tror jeg også, vi vinder kampen, siger han og understreger:
– Dog er vi bevidste om, at det var en stor kraftudladning i søndags, og at det kræver ordentlig forberedelse for at levere på samme niveau igen. Der er intet, der er gratis. Vi satser også på et gensyn med det publikum, der var i hallen i søndags. De var ganske enkelt formidable, og vi håber, de er ligeså tændte i dag, og det håber jeg også, at publikum er.
Santander Consumer Bank er også til stede i aften, og der bliver trukket lod blandt alle, der har købt billet online om billetter til Santander Final4, ligesom du kan vinde præmier i forhallen.
Du kan som altid købe billet på Ticketmaster.dk.