Risikoen ved at være humorist er, at folk tror man laver sjov

Hele Danmark sidder spændt og venter på kongens første nytårstale, og mens I venter kan i her læse cheftræner Bo Spellerberg’s nytårsskriv for 2024:

Dagens overskrift er desværre ikke min egen, men er tyvstjålet fra en af mine absolutte yndlingsbøger, Flemming Jensens Den sure humorist. Flemming Jensen og selvsamme bog er netop grunden til, at jeg selv har en drøm om at skrive en julekalender en dag. Drømme skal vi vende tilbage til senere. Overskriften er et ønske om at varedeklarere dagens klumme. Så har du gået hele julen og ventet på lidt gak og løjer samt Bokrates’ nye filosofiske indsigter, så skal du nok bare stoppe læsningen her. Er du derimod til roser, kultur og en hyldest, så hæng i lidt endnu.

Noget nyt venter os alle i år, når kongens nytårstale vælter ind over skærmen. Skal vi stadig hilse på mine ”nye” venner i Rigsfællesskabet, og er det stadig Gud, der skal bevare Danmark, eller er det også lagt i hænderne på Mette Frederiksen? Spørgsmålene er mange, og vi venter alle i spænding.

På samme måde er det også en ny virkelighed, der venter for os i København Håndbold. Her er det Kong Kim, der er på udkig efter nogle royale legekammerater… Royale er måske så meget sagt. Vi skulle måske hellere gå med bidragsydere. Vi er i hvert fald på udkig efter bidragsydere til at hjælpe med at løfte projektet videre til sin nye form. Men hvad får sådan en bidragsyder egentlig for pengene? I sidste ende er det jo op til den enkelte yder at vurdere. Alligevel, og da det jo retteligt er min klumme, kan jeg jo komme med mine tanker:

Det første, der slår mig, er, at man virkelig får meget kvalitet for pengene. Det gælder alt fra sponsorarrangementer, eksponering, frivillighed, spillet på banen og kultur. Der kan skrives mangt og meget om emnerne, og de er alle vigtige for at få en håndboldklub til at køre rundt. Da jeg meget gerne vil høre kongens tale, må jeg hellere afgrænse mine skriblerier og nøjes med at tage kultur og dennes skabelse under kærlig behandling.

Vi er en kvindeklub og har kun et kvindehold. Det er ikke som i fodbold, hvor de professionelle klubber er tvunget til at have kvindehold, hvis de ønsker at spille Europa. (Må jeg her i øvrigt kippe med hatten til fodboldverdenen og sige: fremragende initiativ!). Nej, vi har faktisk et kvindehold af egen fri vilje og fordi vi vil kvinderne. Et tak til Kim bør vel nok nævnes her – det bliver sikkert ikke det sidste. En tanke slog ned i mig… Er Kim så egentlig en foregangsmand eller foregangsperson, hvad angår kvindeidræt? Det kan vel egentlig være det samme. Det er i hvert fald kulturskabende for alle de unge piger i Københavnsområdet at have et håndboldkvindehold på øverste hylde.

Når vi så er ved de unge piger, skal jeg naturligvis nævne vores nye projekt, København Håndbold Talent. Normalt bruger jeg denne spalteplads til at drille, udstille og stikke lidt til min kære kollega Mikkel. Men ingen regler uden undtagelser, og derfor vil jeg benytte lejligheden til at give ham lidt ros. Mikkel har været foregangsperson på talentprojektet og har sammen med FIF og Ydun puklet med at få projektet op at flyve. Fokus på udviklingen af egne talenter og skabelse af nye ligaspillere – og måske endda landsholdsspillere – har nu fået et kæmpe løft med talentprojektet. Allerede i år har Martha og Agnes været en fast del af ligatruppen, men i de kommende år vil forhåbentlig endnu flere støde til. Et halvt år inde i talentprojektet blæser alle vinde i retning af, at det bare bliver bedre og bedre. Godt gået, Mikkel.

Når vi så i ligatruppen får tilgang af nogle store talenter eller måske bare dygtige spillere, håber vi naturligvis på at have et setup/træningsmiljø/kultur, der kan løfte dem endnu mere. I det sidste halve år er det lykkedes os at sende tre spillere videre til, hvad man vel godt kan kalde drømmeklubber: Clara Thomsen til Odense, Tabea og Kindberg til Esbjerg. Vi må desværre sande, at vi ressourcemæssigt er et stykke efter de øverste klubber, og titelchancerne nok er begrænsede. Til gengæld kan vi måske hjælpe med at opfylde drømmen om at komme til at spille for en af verdens bedste klubber. Det er ikke hver sæson, at vi kan lykkes med at sende tre spillere afsted til øverste hylde. Kunne vi lykkes med bare én, ville det også være rigtig godt. Vores ambition er i hvert fald at være en klub, der spiller med, hvor det er sjovt, udvikler spillere fra talenter til landsholdsspillere og samtidig er et kvindeligt fyrtårn i København. Så kære bidragsyder derude, jeg håber også, du kan se værdien i dette… Der er virkelig meget kultur for meget få penge.

Jeg kan vel ikke slutte både klummen og 2024 af bedre end med en hyldest. At kunne skrive denne klumme og kigge ind i et 2025 med nye og spændende muligheder skyldes udelukkende vores ejer, Kim. Alle, der på den ene eller anden måde har haft sin gang omkring København Håndbold – værende spiller, seer, sponsor, tilskuer, træner, kommentator, ansat, frivillig, journalist, forælder eller bare håndboldelsker – skylder dig en stor tak. Må du blive klappet ind i samtlige håndboldhaller, du møder på din vej. Vi kan jo passende klappe de næste par sæsoner, da vi håber, du fortsat vil være med i en større eller mindre rolle.

Så tak, Kim.

Godt nytår.