Optakt: Viborg HK – København Håndbold

Cheftræner Rasmus Overby sætter ord på dagens opgør i det jyske mod Viborg HK.

Vi glæder os utrolig meget til at komme i kamp igen. Vi ved vi kommer til at møde et formstærkt hold, som netop har vundet stort mod SønderjyskE i netop Vibocold Arena.

I dagens opgør kommer vi til at møde et utrolig stærkt kollektiv, der udover et stærkt kollektiv har store profiler som Hovden, Rivas-Toft og tidligere København spiller Melissa Petren.

Vi skal lykkedes med at holde vores fejlprocent nede og spille med en større fysik i forsvaret for at modstå deres pres. Vi forventer ligesom i seneste indbyrdes opgør at det bliver en tæt kamp. Derfor skal vi forsøge at være skarpe i hele kampen, men specielt til allersidst, da vi forventer ligesom i Frederiksberg Hallen, at kampen bliver afgjort i de døende minutter.

Vi ønsker alle en god kamp!