Optakt: Viborg HK – København Håndbold
Cheftræner Rasmus Overby sætter ord på dagens kamp i Biocirc Arena, hvor sæsonens anden udekamp er mod Viborg HK.
-“Vi glæder os til at komme i kamp igen efter nederlaget på hjemmebane. Vi er selvfølgelig ikke til tilfredse med resultatet mod Odense og vores præstation var for svingende over de 60 minutter.
I dag tager vi til Viborg og møder et hold som også behøver 2 point. Det forventes at blive en udfordrende affære med meget intensitet og fysisk spil.
Vi har siden sidste kamp arbejdet hårdt for at minimere vores fejl og styrket relationerne mellem spillerne. I de sidste par dages træning har jeg set nogle sultne spillere, som er klar til at kæmpe for sæsonens første 2 point og som vil fighte i alle 60 minutter.
Vi møder i dag et Viborg hold med mange nye spillere og store profiler som Maria Fisker og Sara Hald. Det er derfor vigtigt at vi rammer vores niveau, og vi ikke spiller lige så ustabilt som vi har gjort i sæsonens første to turneringskampe.
Med den intensitet og den energi der er blevet lagt for dagen den seneste uge, er jeg ikke i tvivl om vi er hvor vi skal være.
Vi glæder os derfor til at vise tigerlogoet frem og tage 2 point med hjem til hovedstaden.”
Vi ønsker alle en god kamp!