Optakt til sæsonens første gældende kamp

Efter sidste uges kampe, i Naturens Rige Cup, er det blevet tid til sæsonens første rigtig gældende kamp.

Tirsdag aften drager København Håndbold afsted mod Roskilde Kongrescenter, når det gælder 1/8-dels finalen i Santander Cuppen.

– Det er jo sæsonens første gældende kamp, og vi har lagt en måneds hårdt slid i det, for at være klar. Så kampen i aften er noget  vi virkelig ser frem til at spille, siger cheftræner Claus Mogensen og fortsætter:

– Det er klart, at vi er favoritter forud for kampen, men vi tager den meget seriøst og går ydmygt ind til den. Vi vil fokusere på at forbedre vores eget spil, og skal forsøge at tage endnu et skridt ift weekendens kampe i Naturens Rige Cup, i Skjern.

Claus forventer at kampen bliver med høj intensitet og være med til at løfte den lokale interesse.

– Det er også rigtig fedt, at vi skal spille mod et sjællandsk hold, hvor vi forhåbentlig kan være med til at skærpe den lokale interesse og dermed få en rigtig fin ramme om kampen.

Kampen fløjtes igang kl. 19.30 og kunne du tænke dig at se kampen i Roskilde, er der gratis billetter. Se mere her.