Optakt: Ajax København – København Håndbold
Cheftræner Rasmus Overby sætter lidt ord på aftenens københavnerbrag i Bavnehøj Hallen.
Efter en hård kamp på hjemmebane mod Odense for 5 dage siden, hvad har fokus så været mod dagens Københavner brag i Bavnehøj Hallen?
-“Vi er selvfølgelig ikke tilfredse med vores præstationen mod Odense. Vi føler ikke vi ramte det niveau vi gerne ville og det vi ved der kræves for at udfordre et hold som Odense Håndbold.
Nogle gange skal man falde for at kunne rejse sig igen og det er det vi vil gøre mod Ajax København. Vi har stor respekt for Ajax og ved det bliver en svær kamp i Bavnehøj hallen, hvor vi glæder os til at se en masse København Håndbold fans på lægterne.”
Hvad er nøglen til to point i dagens opgør?
-“Ajax har formået udfordre de fleste hold i Bavnehøj og derfor kræver det en god og fokuseret præstation gennem alle 60 minutter. I forberedelserne op til dagens kamp, har vores primære fokus været på vores egen præstation. Det er vigtigt vi finder tilbage til det vi står for som hold, og det skal komme til udtryk i dagens lokalbrag og slaget om København.
Vi vil forsøge at lykkedes med at få kampen op i et højt tempo og samtidig udfordre dem på fysikken, så vi forhåbentlig står med de 2 point efter i aften.”
Vi ønsker alle en rigtig god kamp!