Nyt medlem i KLUB100
Smilet på hendes læber var ikke til at tage fejl af, da København Håndbold i tirsdags overraskede Andrea Hansen før kampstart.
Den 21-årige højre fløj fik debut mod franske Cercle Dijon Bourgogne i EHF-cuppen den 21. oktober 2017 efter en lang håndboldopdragelse i moderklubben FIF. Siden da, har Andrea udviklet sig til at blive en fast og vigtig del af truppen, og kan på trods af din unge alder kigge tilbage på mange flotte præstationer i Københavntrøjen.
I tirsdags løb Andrea på banen til sin kamp nummer 100 og indtræder dermed i vores eksklusive Klub100 som det 12. medlem.
Andrea Hansen udtaler;
-“At ramme 100 kampe for København håndbold er en kæmpe milepæl for mig. Jeg har aldrig haft andre hjemmebaner, så at jeg rammer 100 kampe og så i Frederiksberg hallen, det betyder meget for mig. Jeg ser frem til at skulle spille mange flere kampe for København. Jeg elsker pigerne, folk omkring holdet og vores dejlige hjemmebane. De 100 kampe har kun givet mig lyst til at spille endnu flere kampe med tigeren på brystet.”
I morgen venter der Andrea og resten af truppen endnu en kamp, når de drager vestpå til kamp kl. 13.00 mod Viborg HK.
Følg kampen live på http://www.tophaandbold.dk/kbhbold