Mogensen: Vi er topmotiverede

Onsdag aften venter der tigrene hård modstand, når ubesejrede Team Esbjerg venter på udebane i Dokken.

HTH Ligaens tophold venter for København Håndbold onsdag aften, og cheftræner Claus Mogensen erkender, at det er en svær modstander, der venter tigrene.
– Det siger sig selv, at der venter os en svær kamp i Esbjerg mod de regerende danske mestre. Kampen kommer i forlængelse af en international uge, hvor mange spillere har være afsted på samling og har spillet kvalifikationskampe. Det er naturligvis ens for både os og Esbjerg, men der kan være lidt rust, der skal bankes af. Det satser vi på, vi har fået gjort til træning i går og i dag, så vi er klar til at udfordre Esbjerg, siger han og forsætter om onsdagens modstander:
– Esbjerg har fået en fejlfri start og ligger med maximum point, hvor de især har set meget solide ud i deres forsvarsspil. De bygger forsvaret på en stærk fysik, og da der samtidig er mange spillere med stor international erfaring, kræver det stor præcision at bringe både forsvaret i ubalance. Offensivt har de været rigtig dygtige til at iscenesætte de forskellige kompetencer. hver enkelt spiller besidder så uanset, hvem der er på banen, er de en trussel. Det kræver en del opmærksomhed på, hvem man har overfor sig for sig, hvis vi skal lykkes. Vi vil jo også gerne bringe kontrafasen i spil overfor Esbjerg, og det er alt andet lige lettere, hvis vi leverer en god defensiv indsats, siger han og slutter:
– Vi glæder os rigtig meget til kampen, hvor vi møder sæsonens hidtil sværeste modstander, men vi tager til Esbjerg for at spille vores chance, så de kan forvente at møde et topmotiveret København-hold. Der giver også lidt ekstra motivation at skulle spille i Esbjerg, hvor der altid er en flot ramme om kampene med mange tilskuere.

Kampen spilles kl. 18.30 og kan følges på tophåndbold.dk.