Mogensen: Taktisk velgennemført kamp
TTH Holstebro nappede tredjepladsen til Santander Final4 foran tigrene, så udover de to point til tabellen i HTH Ligaen var der også lagt på til revanche til København Håndbold, og det blev det til.
– Jeg er rigtig glad for de to point i dag, for TTH Holstebro er kommet godt ud af december måned, så vi tog til Holstebro med stor respekt for opgaven. Her efter kampen skal spillerne have stor ros for en taktisk velgennemført kamp, siger Claus Mogensen og uddyber:
– I første halvleg var forsvarsspillet meget disciplineret og det grundlagde pauseføringen på fire mål. I anden halvleg blev angrebsspillet skarpere, og det gjorde, at vi kunne trække fra til 30-22 og lukke kampen. Nu kan vi med glæde kigge frem mod lørdagens nøglekamp i EHF Cuppen mod Podravka, siger han og fremhæver en rigtig god performance til kampen:
– Det er ikke så tit, at jeg fremhæver en, der skal have ekstra ros, men i dag skal der lyde en meget stor tak til Morten Flamsted for at have taget trommen under armen og taget hele turen til Holstebro for at støtte os. Det er stærkt!
Kampfakta: 26-30 (9-13)
Tilskuertal: 1078
Målscorere:
5 Larissa Nusser
5 Mia Rej
4 Andrea Hansen
4 Maria Hjertner
3 Linn Blohm
3 Aimée von Pereira
2 Debbie Bont
2 Marie Wall
2 Hanna Blomstrand
Næste opgave for København Håndbold er allerede lørdag, når der skal spilles kamp i EHF Cuppens gruppespil. På hjemmebane i Frederiksberg Hallerne tager vi imod Podravka Vegeta kl. 14.00 lørdag.
Har du KBH Kortet, så giver det selvfølgelig fri entre. Ellers kan du købe din billet på ticketmaster.dk.