Mogensen: Stærk defensiv base

København Håndbold møder i aften oprykkerne fra EH Aalborg i HTH Ligaen, og cheftræner Claus Mogensen har planen klar.

Tigrene satte kl. 9.30 kurs mod det nordjyske, hvor EH Aalborg i aften venter kl. 18.30. Og selv om nordjyderne er oprykkere, så er det et hold, der kan bide fra sig.
– Vi møder et hold, der vil forsøge at spille med fuld fart over stepperne, og de vil føle, at de ikke har noget at tabe. Derudover har den en profil som Laura Damgaard, som vi skal holde et vågent øje med, siger cheftræner Claus Mogensen, der kun har haft en træning til at spille holdet sammen efter 14 spillere var væk til landsholdssamling i sidste uge.
– Vi har fokus på at finde sammen igen på holdet efter samlingen, men de er kommet tilbage med god energi og positive mindset, så der er et nytændt drive i truppen, og det opvejer med afstand de små timingsmæssige udfordringer, der kan ligge efter en uges fravær, forklarer han og slutter:
– Vi har fokus på vores egen defensive base, der skal være stærk fra start.

Kampen spilles kl. 18.30, og du kan se med på TV2Sport fra kl. 18.00.

Du kan også følge kampen på tophåndbold.dk.

Næste opgave for København Håndbold er på lørdag mod Brest Bretagne Handball i Women’s EHF Champions League i Brøndby Hallen. Køb billet på ticketmaster.dk.