Mogensen: Lokalopgør er altid specielt

I aften spiller København Håndbold lokalopgør mod Ajax København kl. 19.00, og cheftræner Mogensen glæder sig til kampen om København.

Det er rigtigt håndboldvejr udenfor. Råkoldt og vådt. Derfor er der alle mulige gode grunde til at kravle ind i Frederiksberg Hallens varme.
– Det er altid fantastisk med lokalopgør, som altid medfører en speciel stemning. Vi ved, at vores trofaste publikum i hvert fald er klar, siger Claus Mogensen, der forsætter med rosende ord til aftenens modstander:
– Vi møder et Ajax-hold, som er i rigtig fin form med 7 point i de seneste 5 kampe. Derfor er det også en opgave, vi går ind til med ydmyghed, siger han og slutter:
– Vi vil rigtig gerne videreføre noget af det spil, vi leverede i anden halvleg mod Randers, hvor forsvaret var stærkt og kontrafasen effektiv. Dertil bliver det vigtigt, at vi får ramt Ajax offensive tilgang til 6-0 forsvaret rigtigt.

Kampen fløjtes op kl. 19.00, og du kan efterfølgende se Danmark-Norge i Frederiksberg Hallens Restaurant sammen med andre håndboldfans.

Køb billet på ticketmaster.dk