Mogensen. Klar til at nappe den guldmedalje
Cheftræner Claus Mogensen er glad for, at det sidste slag skal stå på hjemmebanen.
-Det er jo fantastisk, at vi nu er fremme ved den altafgørende finale. Det har været en lang, sej kamp at nå hertil, og at vi samtidig skal spille den i tigerhulen her i Frederiksberg Hallen foran vores entusiastiske publikum, er jo nærmest en drøm, der går i opfyldelse. Det ser vi virkelig frem imod, siger han og spår, at det bliver to taktisk velforberedte hold overfor hinanden.
-Jeg forventer to hold, som er godt indstillede på hinanden, men som også er klar til at ofre alt, hvad der er tilbage af kræfter, fortæller han og glæder sig til afgørelsens time.
-Det bliver en kamp i et inferno af lyd med stor intensitet og en masse dramatik. Alt, det der kræves af en mindeværdig finale, og vi er så klar til at nappe den guldmedalje, slutter han.
Har du ikke købt billet, skal du skynde dig ind på ticketmaster.dk, hvor der er enkelte ståpladser tilbage til kampen. Ellers kan du se med på TV.
Optakt fra 15.30.