Mogensen: Ikke en skøn forestilling

To stærke forsvar og målvogtere gjorde det svært for hinanden i onsdagens kamp i HTH GO Ligaen, der endte med en København Håndbold-sejr på 25-22.

Cheftræner Claus Mogensen var tilfreds med, at onsdagens kamp gav 2 point, men mindre tilfreds med måden de blev hevet hjem på.
– Vi fik sat et godt punktum for en meget begivenhedsrig efterårssæson i HTH Go Ligaen med sejren over Randers. Det blev på ingen måde nogen skøn forestilling, men kampen var et fremragende eksempel på, at vores sport er meget mere end euforiserende håndbold. Det var to gode forsvar og to rigtigt gode keepere, som virkelig gjorde det svært for hinanden at få gang i angrebsspillet, men det mest glædelige ved gårsdagens sejr er, at vi i København har nogle spillere, som formår at bringe det bedste frem i sig selv, når det gælder mest, forklarer han og sætter navn på et par af de, der fandt deres bedste frem, da det gjaldt.
– I går var det personificeret ved Jenny Alm og Mia Rej, der ikke spillede deres bedste kampen, men de evnede lige netop at finde det bedste frem i dem selv de sidste ti minutter, og Johanna Bundsen ikke mindst, som i den afgørende del af kampen forvandlede en god præstation til fremragende. Den evne er ganske unik, og jeg glæder mig over, at vi endnu en gang vi bevist, at den evne bor i os, fortæller han og slutter:
– Publikum var ikke mødt så talstærkt frem, men de der var, gav alt, og det betyder så meget for os, at vi kan mærke, de er på dupperne bag os. I medgang og modgang. Det er vi meget glade for.

Johanna Bundsen stod ifølge kamprapporten med 45%, Mia Rej lavede ni kasser og Jenny Alm 5 ud af de 25, København Håndbold satte ind.

Lørdag venter ungarnske DKKA Dunaujvarosi i EHF Cuppens tredje rundes returopgør, og tigrene tager en snæver 1-måls sejr med fra det første opgør.

Hvis forholdene tillader det, streamer København Håndbold kampen på youtube.com/KBHBoldd

/JMT