Mogensen: En dejlig måde at lukke første halvdel

Sidste kamp i første halvdel af sæsonen 2021/2022 endte med en flot sejr over vores naboer fra Vestebro.

Der var især klasse forskel i 1. halvleg, hvor forsvaret gjorde det nemt for Johanna Bundsen i målet og sendte os til pause foran 8-19.

En tilfreds cheftræner udtaler;
-” Det var bare en rigtig dejlig måde at få lukket første halvdel af sæsonen af på. Vi fik sat os på kampen fra start, hvor forsvaret stod rigtig godt, og gjorde det mere end svært for Ajax at score mål. Det gav en masse fine kontramuligheder og samtidig ro til at sætte nogle skarpe angreb op”  siger Claus Mogensen og afslutter;

-“Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi fik afsluttet med så stærk en præstation, hvor vi var i kontrol fra første fløjt. Nu gælder det om at lægge ekstra niveauer på henover VM pausen så vi kan få en god start i det nye år. Det glæder vi os til.”

Den første kamp i det nye år spilles allerede søndag den 2. januar, når Holstebro Håndbold besøger Frederiksberg Hallerne.  Hvis du vil være med til at sende truppen i den rigtig retning, kan du allerede nu sikre dig en billet til kampen hos Ticketmaster.

 

Kampfakta
Resultat: 25-34 (8-19)
Målscorer:
5 Lykkegaard
4 Petrén
4 Nusser
4 Hjertner
4 Wildbork
3 Føns
3 Hvenfelt
2 Skøtt
2 Lund
2 Hansen
1 Mellegård