Mogensen: Dejligt at være samlet igen

Tigrene mødte i går ind efter juleferien, og cheftræner Claus Mogensen var glad for at være tilbage og få gang i forberedelserne til de mange spændende kampe, der venter i det nye år.

Den 27. december kl. 17.00 samledes København Håndbolds trup igen efter veloverstået juleferie, og igen her til formiddag stod der træning på programmet.
– Det har været dejligt at være samlet igen, og spillerne glæder sig meget til de udfordringer, der venter de kommende måneder. Vores landsholdsspillere er kommet fysisk godt igennem EM, og der er kun nogle småskavanker, vi skal have ryddet af vejen, siger han og forsætter:
– Vi startede lidt roligt ud i går, men allerede i dag trykkede vi lidt mere på speederen for at komme tilbage i det gear, vi var i, da vi gik ind til EM-pausen.

Den 3. januar venter topopgør mod Odense Håndbold hjemme i Frederiksberg Hallen, og det er en kamp, som alle ser frem til.
– Vi vil naturligvis forsætte med at finpudse og optimere vores spil i de kommende dage, så vi er 100% klar til at tage imod Odense i det nye år, hvor der allerede ser ud til at blive fyldt op i Frederiksberg Hallen, så vi glæder os – ikke mindst ti lat se vores trofaste fans igen, slutter han.

Der er få siddepladser tilbage på ticketmaster.dk.