Mogensen: 8 verdensmestre på holdkortet

Når tigrene søndag løber ind i arenaen i Metz i den anden udebanekamp i Champions League Main Round, venter der modstand på og udenfor banen.

København Håndbold har i dag trænet i arenaen, der i morgen søndag kl. 15.00 danner rammen om den trejde Champions Leaguekamp i Main Round, og du kan se arenaen på vores instagram. Klik her.

Cheftræner Mogensen ser frem til kampen:
– Der venter os lidt af et stormvejr i morgen mod et Metz-hold i topform og en intens arena med 5.000 tilskuere, hvorfor vi selvfølgelig kommer under stort pres, men vi glæder os også vildt til opgaven i en intens, men fair ramme, siger cheftræner Claus Mogensen, der forsætter:
– Vores modstander Metz kan præsentere 8 verdensmestre, og det til trods så tror vi på chancen, og vores returløb bliver ekstremt vigtigt, for her er de altså virkelig gode. Derudover bliver det vigtigt, at vi får lidt styr på Zaadi og Smits. De har store individuelle kompetencer, som vi skal have holdt nede, slutter han.

Kampen vises på TV3Sport1, VIAPLAY, Frederiksberg Ølbar og Freddy’s bar kl. 15.00.

Køb billet til de kommende Champions Leaguekampe på hjemmebane her:
https://www.ticketmaster.dk/artist/kobenhavn-handbold-billetter/926123