MK Service med Mio Kehlet forrest, er ny partner på kamptrøjen.
Det er med stor glæde at vi har fået ny sponsor på vores kamptrøjer. Mio er et kendt ansigt i Frederiksberg hallen, og vi er utrolig glade og stolte over, at han både har forlænget og samtidig forøget sit partnerskab med København Håndbold og derfor nu er at finde på spilletrøjerne.
I MK Service og hos Mio Kehlet er der stor tilfredshed med den nye aftale, der bringer ham endnu tættere på klubben.
“Jeg er super glad og stolt over, at MK Service nu også er at finde på kamptrøjerne i København Håndbold. Jeg bruger rigtig mange timer i Frederiksberg Hallerne, og det er derfor dejligt, at vi nu kommer endnu tættere på København Håndbold og også er til stede visuelt til kampene. Jeg er meget glad for forlængelsen, og ser frem til en spændende sæson for København Håndbold med MK Service i ryggen,” siger Mio Kehlet.
Mio er i hverdagen aktiv i FIF Håndbold, og er derfor udover en god partner for København Håndbold også et godt bindeled mellem de to klubber.
Direktør Louise Svalastog udtaler om forlængelsen: ”Det er dejligt at have MK Service med på holdet endnu engang, og nu også på kamptrøjerne, og samtidig glæder det mig, at en sponsor der også har et stort hjerte i FIF Håndbold har forlænget sin aftale med os. Aftalen er et udtryk for at arbejdet i hverdagen, med at forbinde FIF Håndbold og København Håndbold tager endnu et skridt i den rigtige retning.”