Mikkel og Bo går i kloster – optakt HH Elite

Cheftræner Bo Spellerberg står som vanen tro for dagens udebaneoptakt, hvor hjemmeholdet fra HH Elite venter. Efter en lettere kringlet optakt mod NFH, blæser der nye vinde for Bokrates og optakten i dag har dermed taget en hel ny drejning. Læs med nedenfor. 

Kære læser,

Det må I sgu undskylde, det blev lidt langhåret sidst. Klog af skade har jeg sendt Bokrates med Mikkel hjem til fangevogteren (FV). Bokrates sad nu ellers i går og gabte op om kausalitet og determinisme, blot fordi han havde kigget lidt med over skulderen på Horsens’ angrebsspil. Så det er nok meget godt, han er under skarp opsyn det næste stykke tid.

Nu hvor det var en noget tung omgang i sidste indlæg, tænker jeg at holde det i en lettere og mere munter tone denne gang. Hvad er så bedre end en lille rejseskildring? Så helt i tråd med mit forbillede Flemming Jensen, der tog på pilgrimsrejse med Jesper Klein og herefter udkom med en bog, ja så kommer her forskellige uddrag fra bogen “Mikkel og Bo går i kloster” (bogrettigheder forhandles stadig).

En hver rejse har sin egen forhistorie… Denne udspringer af en ordentlig omgang bureaukrati, da det ikke er så let at få Mikkel med ud af landet og så endda i fire dage. Forsorgen og FV havde mange betænkeligheder, og længe lå det til at blive et 1… 2… 3… Nej! At turen gik til Basel (Schweiz) for at støtte vores tre landsholdsspillere til EM, og at der trods alt var lidt fagligt indhold, var i sig selv ikke et godt nok argument. Først da jeg tilbød at tage min tysktalende datter med på turen til at agere anstandsdame, blæste der mildere vinde. Så var der åbenbart en ”voksen” til stede.

1. Mødes i lufthavnen
Mille og jeg ankommer lidt forsinket til lufthavnen pga. noget sporarbejde, og vi har derfor aftalt med Mikkel, at vi mødes efter sikkerhedskontrollen ved Lagkagehuset. Efter at have spejdet efter ham et par minutter udbryder Mille: “Er det ikke ham den hjemløse derovre med posen?” Her skal I så forestille jer en kloning mellem en hjemløs med 30 poser og en gigantisk blå IKEA-pose. Så der står Mikkel med en stofpose, der er så stor, at den under normale omstændigheder var blevet tjekket ind under odd size luggage. Posen var i øvrigt ikke hans egen, men blot hvad han havde fået udleveret. Vi fik hilst pænt og bevægede os så mod turens første tår kaffe med en lille sidevogn til.

2. Julemarked i Basel
Skik følge eller land fly… På julemarkedet i Basel skulle vi naturligvis prøve alle de lokale specialiteter. Jeg personligt havde glædet mig meget til at nyde et glas Glühwein som opvarmning til den kommende ostefondue. Slemt skuffet måtte jeg dog sande, at jeg skulle drikke den alene. Mikkels medbragte instruktionsbog (et påkrav at medbringe, hvis han skulle på uledsaget udgang) forbød nemlig alkohol… Eller det troede jeg til en start. Det viste sig senere, at forbuddet kun gjaldt stærk alkohol. Det finder jeg ud af senere på dagen, da Mikkel til håndbold sniger sig ud og køber adskillige øl, hvorefter jeg finder ham arm i arm med to meget festlige færøske fans. Som stor elsker af rigsfællesskabet vil jeg her godt frabede alskens tanker om, at nogle dele af rigsfællesskabet drikker mange øl… Ved nærmere eftersyn var det nemlig Kæreste- og Far-Brandenborg fra henholdsvis Aalborg og Svendborg, Mikkel tog sig en lille svingom med. Tilbage til julemarkedet, hvor det lykkedes os at finde en rigtig hyggelig juleknejpe, der serverede ostefondue. Efter endnu et kig i den medbragte instruktionsbog måtte Mikkel nok konstatere, at det ikke er en god idé for hans lidt sarte mave…

3. Lørdag opvågning i St. Gallen
I flere uger havde jeg berettet for Mikkel om den mageløse udsigt, der er fra vores gode venner familien Petersens hus i St. Gallen. Så det var med stor forventning, at jeg vågnede op lørdag morgen, trak gardinerne fra og gjorde mig klar til at sige: “Ta-da!” For så at konstatere, at en kæmpe sky havde lagt sig i to dage og indhyllet os i tæt tåge. I ren ærgrelse besluttede vi derfor at gå i kloster. Eller rettere sagt at gå en tur i lokalområdet St. Georgen, der er en bydel i St. Gallen, der ligger ca. 200 meter over bymidten. Vi gik først forbi de tre meget kendte badesøer Drei Linden, for så at runde og besøge det lokale nonnekloster, hvor der efter sigende kun skulle være ni nonner tilbage. Det var en stor fornøjelse at se, hvilken ro stedet frembragte i Mikkel, og vi aftalte derfor at besøge det meget flotte kloster i midtbyen senere på dagen. Det var som om, Mikkel havde sådan en forståelse af, hvordan det må være kun at leve efter FV… Nej, Guds ord… Da Mikkel ikke skulle snydes for at opleve friheden eller udsigten, drog vi på tur omkring frokost med familien Petersen. Vi kørte en tur om i St. Gallens baghave, hvor der ligger en lille selvstændig kanton, der hedder Appenzell. Appenzell er fantastisk smukt og mest kendt for tre ting: sin smukke natur, snapsen Appenzeller og at kvinder til lokalvalg først fik stemmeret i 1991. Se, det var jo ikke helt uden bagtanke, at Far-Petersen og jeg lige tog Mikkel med til Appenzell. Kunne man forestille sig en bedre setting end det mest konservative sted i hele Europa til at tage en snak med Mikkel om, hvad det vil sige at være en rigtig mande-mand? Så vi fandt et lækkert schweizisk konditori, bestilte 8-10 kager, og så kan I ellers tro, at Far-Petersen og jeg var kloge og fik øset ud af livserfaring. Ja, der var vel egentlig materiale til endnu en bog… men lad mig nu lige få solgt rettighederne til denne først. Mikkel gik i hvert fald helt opløftet fra seancen og virkede som et helt nyt menneske. Det varede så i ca. 15 minutter, inden han blev ringet op med et af de daglige kontroltjek…

4. Kamp søndag: Færøerne – Kroatien
Kan en teknisk fejl være et stykke kunst, og kan Mensah/Nordsjælland-bevægelsen være en pryd for øjet? Det umiddelbare svar er selvfølgelig nej, men der findes ingen regler uden undtagelser. Lad mig derfor sige med det samme, at Færøerne – Kroatien er den nok mest underholdende, intense og medrivende kamp, jeg nogensinde har set som tilskuer. Det er noget af det bedste underholdning, jeg har været vidne til. Det var nok ikke så meget pga., at angrebsspillet nåede Gidsel-Pytlick-højder. Tværtimod spillede Færøerne noget af det mest idéforladte og ensformige angrebsspil og uden den store succes. Det gjorde faktisk ingenting. Intensiteten og spændingen i færingernes jagt på de første EM-point nogensinde gjorde, at jeg tilbragte hele 2. halvleg lænet frem i stolen med et ønske om, at de bare ville blive ved med at spille. Med til at løfte oplevelsen op på de højder var naturligvis også EM’s bedste fans, som gjorde alt, hvad de kunne for at heppe Færøerne frem til sejr. Færøerne havde flere gange sejren inden for rækkevidde, men i sidste ende måtte de nøjes med en uafgjort. Det fejrede de helt naturligt som en sejr… Jeg kipper med hatten og giver dem et LÆNGE LEVE RIGSFÆLLESSKABET.

Tiden er fremskrevet, og det blev lidt langt. Så ikke flere uddrag i denne omgang. Jeg håber, bogen sælger godt, da overskuddet vil gå til en tur til VM i Holland for Mikkel og undertegnede. Så håber vi, Færøerne klarer skærene igen, så vi endnu engang kan lade os forblænde og underholde. Jeg vil allerede nu indlede forhandlingerne med FV og forsorgen. Måske det hjælper, hvis Mikkel tager lidt tulipaner med hjem. Arbejdstitlen kunne måske være “Mikkel og Bo på tulipan-togt”.

God kamp.