Målvogtertræner og fysisk træner er på plads i København Håndbold Talent
Vi kan med glæde offentliggøre hvem der i 2024/25 sæsonen skal stå i spidsen for målvogterne og den fysiske træning i København Håndbold Talent.
Der har været afgørende for København Håndbold Talent at finde dedikerede, engagerede og fagligt kvalificere trænere til at prioritere disse områder. Det kræver særlige kompetencer at kunne varetage disse, og områderne ses som værende væsentlige for spillernes individuelle udviklingsmuligheder.
Siri Yde kommer til at være målvogtertræner for København Håndbold Talent U17 og U19 og Mikkel Trampedach kommer til at fungere som fysisk træner ligeså for U17 og U19.
De skal begge sammen med målvogtertræneren og den fysisk træner i København Håndbold være med til, at skabe sammenhæng mellem målvogtertræning og fysisk træning for ungdom og senior, således U17 og U19 spillerne har de bedste forudsætninger for at kunne begå sig som ligaspillere.
Mikkel Thomassen, som er assistenttræner for København Håndbold og talentchef for København Håndbold Talent udtaler følgende om kommende målvogtertræner, Siri Yde:
-“Siri er det, som vi kan kalde for en lokalpatriot. Hun har haft hele sin håndboldopdragelse i FIF, og har senere hen fortsat karrieren i Frederiksberg Hallen, så hun samlet set har spillet over 20 sæsoner i klubben. Hun kommer med stor spillererfaring både fra 2. Divisionsdamerne i FIF, men også fra øverste niveau, eftersom hun i flere sæsoner repræsenterede ligaholdet i København Håndbold.
Det er ikke kun spillererfaring som Siri kan byde ind med, hun har også tidligere være træner for U15 Drenge, og derudover været en fast del af håndboldskolen i sommerferien de sidste 15 år. Siri kommer derfor til at kunne dele ud af sin store spillererfaring, men hendes store foreningshjerte kommer helt sikkert også til at smitte af på spillernes motivation og lyst til at spille håndbold.”
Mikkel Trampedach er ansat som fysisk træner for København Håndbold Talent U17 og U19, og om ham, udtaler Mikkel Thomassen:
-“Mikkel kommer med både praktisk såvel som teoretisk erfaring til projektet. Han har i sin egen aktive håndboldkarriere spillet 1. Division i både HØJ og Køge, og ved derfor hvad det kræver at være med på højeste niveau. Mikkel har også relevant og brugbar trænererfaring i og med, at han også har trænet både U13 og U15 Piger og Drenge. Teoretisk set indsamler Mikkel sin viden gennem studier på Københavns Universitet, hvor han for nuværende læser idræt.
Mikkel brænder for udvikling og dannelse af unge mennesker, og ud fra dette, samt de praktiske og teoretiske erfaringer, så kommer han helt sikkert til løfte niveauet omkring den fysiske træning i det nye talentprojekt.”
Ved yderligere spørgsmål omkring målvogertræning og fysik træning, er det muligt at kontakte:
Talentchef Mikkel Thomassen på tlf. 51861715