La Cour runder 100 kampe
For den hårdtskydenden back Anne Cecilie La Cour er det en ære at have spillet 100 kampe med tigeren på brystet.
– Det er en stor ting. Det er fedt og noget, som jeg er stolt over, siger hun og reflekterer over årene i klubben.
– Der er sket meget, og det har været begivenhedsrigt. Det er en noget andet klub, end da jeg kom. Vi er et tophold nu, og vi præsterer som et tophold, hvilket er en stor udvikling fra mit første år, hvor vi missede slutspillet. Dengang lå vi og kæmpede med det, mens vi nu slet ikke har det i tankerne, for det skal vi være med i, men nu går tankerne på, hvordan vi får point med over. Det er et helt andet mindset, og det er fedt at have været med på den rejse, fortæller hun og understreger:
– Jeg er virkelig glad for at være med i Klub100 og have været med til at sætte et aftryk på klubbens start. Tænk sig at gå fra at misse slutspillet til at vinde guld. Det er jeg stolt over at have været med til at opleve, og jeg synes, det er fedt at være en af de mere rutinerede nu. Dog betyder det, at jeg ikke er på ungt hold til fodbold mere, smiler hun og slutter:
– Jeg synes, det er så vigtigt for København, at de mange børn, der spiller håndbold, har nogen at se op til. Et hold, der blander sig i toppen og er med, når det gælder. Jeg tror, det er vigtigt for miljøet, og for at fastholde alle dem, der elsker håndbold.
Anne Cecilie La Cour blev i sidste sæson mor, og graviditeten har selvfølgelig holdt hende fra banen, hvorfor flere af de unge halede hende indenom og blev en del af klub 100 før hende.