KOJ Regnskabsservice der har været med siden klubbens fødsel, forlænger endnu engang sponsoratet med København Håndbold
Det er en fantastisk weekend på mange områder, men specielt fordi vi kan annoncere forlængelse med en af vores mest trofaste partnere.
Kaj Ove Jørgensen og hans virksomhed har været med lige siden klubben blev stiftet, og er en meget loyal og vellidt partner af alle i og omkring klubben. Med det nye København Håndbold 2.0 er det derfor med stor glæde, at KOJ Regnskabsservice har valgt at forlænge sit sponsorat med hele 3 sæsoner.
Direktør Louise Svalastog udtaler om forlængelsen;
”Det er med stor glæde i stemmen, at jeg i dag har forlænget aftalen med Kaj Ove og KOJ Regnskabsservice. Vi er altid på udkig efter nye samarbejdspartnere og sponsorere, men vigtigst af alt er at tilfredsstille og glæde vores nuværende.
Det er forlængelsen af aftalen med Kaj Ove endnu et eksempel på at vi lykkedes med, og vi er utrolig glade for at KOJ Regnskabsservice bakker op om de mange nye tiltag i klubben, og dermed også har valgt at forlænge med 3 sæsoner.”
Ejer Kaj Ove Jørgensen udtaler;
”Jeg har været med siden starten, hvor P (tidligere administrationschef Christina Nimand Hansen) 1/7-2013 sendte faktura 1 til mig. Jeg er stolt og glad for at have fået lov til at deltage i hele rejsen og glæder mig til København Håndbold 2.0. Jeg er også stolt over fortsat at være profilpartner for Andrea Hansen og nu også for det hollandske stortalent Kim Molenaar.”
Kaj Ove Jørgensen fortæller om virksomheden;
”Min lille virksomhed udfører regnskabs- & administrationsopgaver for små og mellemstore virksomheder, alt fra løn til årsregnskab og det i mellem.”