Køhler: solid holdpræstation

Det blev til to velfortjente point til kontoen, da vi her til aften vandt over Holstebro Håndbold.
Vi fangede assistenttræner Christian Knutzon Køhler til en lille evaluering, i bussen på vej tilbage mod København;

– Vi leverer en kontrolleret indsats og formår virkelig at stresse vores modstandere med vores solide 5-1 forsvar. Vi kontrollere kampen derhen, hvor vi gerne vil og holder vores aftaler.

– Jeg synes vi i lange perioder spiller et enorm stabilt angrebsspil, hvilket også gav os mulighed for at teste flere nye angrebskonstellationer af. Vi yder en professionel præstation og det synes jeg er et super stærkt signal at sende.

– Det er fedt at vi leverer på alle positioner og er farlige hele vejen rundt. Det kan vi virkelig være tilfredse med.

– Nu glæder jeg mig til at komme tilbage til Frederiksberg-hallerne, så vi igen kan spille foran vores egne fans. Det har virkelig gjort indryk på mig, at vi på trods af corona situationen stadig oplever stor opbakning på vores hjemmebanen.

Og assistenttræneren kan glæde sig over, at holdet om præcis en uge står klar til at tage i mod Ajax København på hjemmebane i Frederiksberg-Hallerne. Kampen fløjtes i gang kl. 20.00 og du kan som altid købe billet til kampen på www.ticketmaster.dk 

Kampfakta

Resultat: 18-28 (10-17) 
Målscorer
7 Rej
5 Nusser
5 Hjertner
4 Tolstrup Petersen
3 Hansen
2 Von Pereira
1 Helleberg
1 Lykkegaard