Køhler: det blev en svær kamp

På trods af grundige forberedelser til aftenens kamp mod Skanderborg blev det alligevel en svær kamp, der dog i kampens sidste minutter endte med en sejr til København Håndbold på 28-27.

– Det blev lidt en gratis lektion for os i dag. Jeg anerkender den forberedelse Skanderborg har gjort sig forud for kampen. De fremstår meget disciplineret og forærer os ingen ting. De gør det simpelt og er meget tålmodige hele vejen rundt, hvilket gør det svært for os igennem hele kampen, siger assistenttræner Christian Køhler og fortsætter:

– Jeg er rigtig glad for, at når vi har brug for det så får vi det alligevel til at lykkedes til sidst og hiver 2 point med hjem. Jeg bliver selvfølgelig frustreret over, at vi skal helt derud for at få det til at lykkedes, men jeg kan mærke en lettelse over, at vi alligevel får 2 vigtige point.

På lørdag venter et mindst lige så vigtigt opgør, når 3. kvalifikationsrunde i EHF Cuppen fløjtes i gang. Assistent træner Christian Køhler glæder sig til opgøret og håber, at publikum endnu engang vil bakke op om holdet.

– Det var helt sikkeret en afgørende faktor da vi spillede mod Metzingen i 2. kvalifikationsrunde, at mærke hvilken kæmpe opbakning vi fik fra publikum i Frederiksberg-Hallerne. Når jeg tænker tilbage, så tror jeg det er en af de kampe, hvor jeg har oplevet det mest veloplagte publikum. Jeg håber virkelig at det vil gentage sig i lørdagens kamp afslutter Christian Køhler.

På lørdag tørner København Håndbold sammen med det franske hold OGC Nice kl. 14.00 og du kan stadig nå at hente billetter til opgøret. Kampen præsenteres af IGP Powder Coating, der ekstraordinært giver gratis entré til alle. Skynd dig ind hent billetter på www.ticketmaster.dk

 

Kampfakta: 27-28 (13-14)

Tilskuertal: 175

9 Linn Blohm
5 Mia Rej
4 Larissa Nusser
3 Maria Hjertner
2 Olivia Mellegaard
2 Debbie Bont
1 Hanna Blomstrand
1 Marie Wall
1 Andrea Hansen 175