København Håndbold udlejer Anne Tolstrup Petersen for resten af sæsonen.

København Håndbold har i samarbejde med Anne accepteret et lejeophold i den svenske storklub IK Sävehof for resten af sæsonen.

IK Sävehof fik for nyligt en alvorlig skade, og har siden været på jagt efter en dygtig erstatning. Der venter Anne unikke oplevelser i den svenske liga og i Champions Leauge.

Direktør Casper Porsgaard udtaler;
-“Anne er kommet fantastisk tilbage fra sin skade, og har nu fået muligheden for at spille på et tophold i den svenske liga og prøve kræfter med Champions League. Vi ser dette som en optimal måde for Anne at få meget kamptræning og for at udvikle sig endnu mere det næste halve år. Vi kommer til at savne Anne i dagligdagen i klubben, hendes gode humør på og udenfor banen.”

 

Anne udtaler;
-“Idet jeg har fået muligheden for en udenlandsoplevelse med muligheden for at spille Champions League har jeg for at udfordre mig selv været nødt til takke ja. Det har aldrig været et fravalg af København Håndbold, men et tilvalg af noget andet, og derfor kommer jeg til at savne København super meget i den tid, jeg er væk. Tak for alle gode oplevelse og søde high-fives især i den seneste genoptræningstid. Jeg er meget spændt på mit nye eventyr, men jeg glæder mig samtidig til at komme tilbage til København Håndbold til sommer.”

 

Cheftræner Claus Mogensen udtaler;
-“Det er med de bedste anbefalinger, vi sender Anne til Sävehof. Hun er en seriøs og ambitiøs pige, som jeg er overbevist om, kommer til at levere flotte præstationer i Sverige. Det er tilmed en position, hvor vi med Andrea og Skøtt stadig er dækket virkelig godt ind, og derfor har det også givet mening for begge parter og vi glæder os på Annes vegne over denne mulighed.”

 

København Håndbold ønsker et stort held og lykke til Anne.