København Håndbold sælger stregspiller
København Håndbold har hen over weekenden accepteret et bud på Kaja Røhne, som med øjeblikkelig virkning skifter hjem til den norske liga.
Direktør Louise Svalastog udtaler;
-“Kaja har siden hendes ankomst til klubben ydet en stor indsats på banen såvel som i styrkelokalet. Der har dog været hård konkurrence på hendes position på stregen, hvor de to landsholdsspillere Tabea Schmid og Pernille Brandenborg, har spillet en rigtig flot sæson. Kaja har ønsket mere spilletid og det er noget vi som klub har stor forståelse for. Vi er derfor glade for at der opstået denne mulighed for Kaja, som også bringer hende hjem i vante rammer i det norske. Vi ønsker Kaja alt muligt held og lykke med hendes skifte, og takker hende for hendes tid i klubben.”
Kaja Røhne udtaler;
-” Tiden min i København håndbold har vært utrolig lærerik. Jeg har møtt fantastiske mennesker både på og utenfor banen som har gjort opplevelsen min i klubben riktig god. Nå venter nye utfordringer i norsk liga som jeg ser riktig mye frem til. Jeg må benytte anledningen til å takke klubben, alle i truppen og alle fans for opbakningen. I har gjort tiden min her utrolig god!”
Hele klubben takker Kaja for hendes tid, og ønsker hende alt det bedste fremover.